Spøegsmålstid

Kære alle.

Jeg får dagligt en masse spørgsmål, som jeg i dette indlæg vil forsøge at besvare.. Der er sikkert flere end jeg lige umiddelbart kan huske, så dette bliver de spørgsmål jeg får flest af.. Har i flere spørgsmål, skal i være velkomne til at stille disse enten her på bloggen eller på min Instagram.

Din kæreste har jo HIV, så hvordan tør du få et barn med ham, og er du også smittet?

Min partner er HIV positiv ja, men er under medicinsk behandling, som gør at hans viralloads er det man kalder for “undetectable” det gør at han ikke smitter, eller rettere at risikoen for smitte er så minimal at den er lig med nul ved sex.. Hvis vi delte blod, ville risikoen være en smule større men igen så lav at den næsten ikke er der, giver det mening?

Hvorfor vil du være sammen med en der har sådan en fortid som din kæreste?

Kærlighed er en sjov størrelse, og forelskelse er ikke noget vi selv styre.. Jo min forlovedes fortid er skræmmende, for rigtigt rigtig mange, og det var den også for mig, men jeg tog et valg om at acceptere den så længe han selv arbejdede på at bedre sig, og det har han gjort.. Han har snart et år clean, han er i behandling for HIV og han går til psykolog to gange om ugen (en gang alene og en gang sammen med mig i parterapi) og dét gør en verden til forskel.. Hans temperament har bedret sig voldsomt til det bedre, hans moodswings ser vi næsten aldrig mere, og han er blevet hundrede gange bedre til at kommunikere, og ligeså er jeg.. Jeg har fået meget mere forståelse for hans tankegang og hans handlingsmønstre og det er jeg glad for.

Hvorfor vælger du et liv på gaden, og synes du selv det er fair for din datter at opforstre hende i et telt?

Babyer og telte (medmindre vi snakker camping) høre ikke sammen.. Det har jeg altid synes/vidst.. Det var blandt andet også derfor jeg arbejdede så hårdt på at komme indendøre, og det gav pote I sidste ende.. Først var vi to måneder på et motel, derefter fik vi tilbudt en plads på vores shelter (thank god for det), og nu har vi fået en lejlighed som vi flytter ind i, i denne her uge.. Det har altid været mit mål, at få en bolig og skabe stabilitet, og derfor må jeg sige at jeg klapper mig selv på skulderen og siger “godt gået Nadia”.

Hvordan kan du bare glemme din søn, og få et nyt barn og ikke rejse hjem til ham?

Først og fremmest, har jeg ikke glemt min søn.. Det kommer jeg aldrig til.

Jeg elsker min søn umenneskeligt højt, jeg tænker på ham hver dag og jeg har et konstant savn til ham.. Men i LA havde jeg ikke rammerne eller resurserne til at have ham, eller kæmpe for ham, for det ville være en tabt kamp.. Nu taler jeg med ham over Skype en gang om ugen, og dét er noget jeg ser voldsomt frem til hver gang.. Det er fantastisk at se hans smukke ansigt og det er fantastisk at vide at han savner mig og ser frem til vores samtaler.. Han er en skøn unge min dreng, og når lillesøster er kommet og vi er kommet på plads i vores bolig, ja så agter vi atter at starte en sag op, jeg er bare nødt til at kunne vise at jeg har styr på mit liv først.

Er det ikke pinligt at udstille sig selv på tv som du gør?

Nej, det er det ikke.. Jeg er mig, og der er ikke noget pinligt ved at være mig.. Jeg har en anden baggrund end så mange andre, og mine oplevelser har gjort mig til den jeg er i dag.. Jeg har ikke medvirket i en dokumentar for at få opmærksomhed eller popularitet, jeg har medvirket for at give folk et lille indblik i min hverdag og min kamp for at komme på fode igen.

Har du fået penge for at medvirke?

Nej, det har jeg ikke.. Det er en dokumentar, ikke reality.. Jeg laver tilgengæld ikke interviews uden betaling, det giver for mig ikke mening at fodre medierne mere med info uden at blive kompenseret for det, og det er derfor jeg ikke VIL udtale mig til medierne.

Hvordan er det at bo på et herberg?

Når jeg tænker på et herberg, tænker jeg på et sted med stofmisbruger, beskidte mennesker og alkoholikere, og lad os lige slå fast at det bestemt ikke er sådan her.

Her hvor vi bor har vi først og fremmest vores eget værelse og bad, hvor vi kan trække os ind, der er ingen curfew og vi bliver ikke smidt ud om dagen.. Vi har udover det adgang til et stort køkken hvor vi kan lave vores mad.. Vi har søndagsaftensmad og så har vi communitymeetings hver onsdag hvor vi kommer sammen, spiser pizza og snakker. Vi har lært nogle utroligt dejlige mennesker at kende, alle som har noget tilfældes med os. Mennesker som vi kommer til at savne, og børn vi kommer til at savne, for de unger er sgu herlige.. Heldigvis er der én af familierne (en af vores favoritter) der har fået lejlighed samme sted som os, og det glæder vi os til!

Og sidst men ikke mindst..

Har i fået et sted at bo?

Ja, det har vi.. Vi har fået en fin 3 værelses lejlighed, med adgang til pool og jacuzzi, vaske faciliteter, BBQ mv. Hvor henne vil jeg af private og sikkerheds mæssige årsager ikke komme ind på, men det er i Californien.

Tak fordi i læste med. 🙂

3 thoughts on “Spøegsmålstid

  1. Hej Nadia
    Fedt at læse at I er kommet indenfor
    Jeg håber på det aller bedste for jer. Husk at det vigtigste man kan give sit barn (udover fast bolig,,mad og tøj på kroppen) er kærlighed og støtte. Det er jeg sikker på at du nok skal gøre.

    Like

  2. Hej Nadia.
    Mit spørgsmål er, om du ikke risikerer at blive sendt tilbage til Danmark, dit visa er jo forkængst udløbet? Hvordan kan du modtage offentlig hjælp, som illegal ? I øvrigt tillykke med jeres fine lille pige og al mulig held og lykke til jer!
    Mange hilsner Louise

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s